Det var ikke sådan at sælgeren sagde direkte “I må ikke nævne det til nogle”, men mere “Jeg ville anbefalede jer ikke at sige det til andre”.

Jeg så mig mere som restant for min klasse, fremfor jeg handle på min egne vegne, og jeg går ind for åbenhed i sådan noget, så jeg fortalte min klasse alt… At min klasse så var lidt ligeglad, var så en anden sag…

Generelt var vennegruppen mere interessantet i dem selv (ved bl.a sprugt indtil hvordan handskerne vi fik med i vores huer), så da priserne endelig blev “frigivet” til de andre klasse (da de skulle købe huerne), var folk meget oprevet. Kun min klasse var der intet omkring det, da jeg sådan set havde fortalt priserne længe før den dag