Exo_Sax at 2023-09-28 21:32:29+00:00 ID: k2mwrgy

men dén løsning har også konsekvenser.

Og lad os da italesætte de konsekvenser, nu du har udeladt dem her: For de mange, der ikke kommer til at tjene nok til at finansiere sådanne personlige løsninger, vil udfaldet være, at de slet og ret bliver holdt uden for. Vil du have det godt? Fint, så bliv rig! Bliver du ikke det, så frafalder din ret til at klage, for så er det jo dig selv, der har svigtet dit personlige ansvar overfor dig og dine nærmeste.

Det er grundliggende helt og aldeles ustabilt at overgå til at samfund med så åbenlyst en opdeling i et A- og et B-hold, og vi skal ikke nødvendigvis se os ret langt omkring for at forstå, hvilke sociale konsekvenser det har. Alternativet vil så være, at de svageste fortsat må dækkes af initiativer, der støttes af skattekroner. Så kan vi jo overgå til et system, hvor de offentlige ydelser altså i højere grad målrettes; hvor SU forbeholdes den almene arbejders børn, mens direktørsønnen må forvente at familien poster resurser i hans uddannelse. Det skaber så bare andre problemstillinger; for det første, så vil direktøren stejle over udsigten til at skulle betale til et system, vedkommende ikke nødvendigvis har ret til at bruge, fordi man forventer, at han med sine brede skuldre løfter sin egen vægt, mens at forskellen på private kontra offentlige tilbud formentligt vil være enorm. Skal direktøren selv betale for børnenes uddannelse, så vil han jo sikre, at den er bedre end den, resten har ret til; det er trods alt hans penge der går til det, etc.

Lad os kalde en spade for en spade; når du skriver om individets lyst til at gå på arbejde for egen skyld, så er det jo ikke lyst, du egentligt beskriver. Det er tvang. Individet skal altså være tvunget til at gå på arbejde for egen skyld, og tvangen skal gennemføres ved at slække på det net, vi sammen spænder ud under hinanden, så så få som muligt falder igennem og rammer bunden. Hvordan er det udtryk for en god arbejdsmoral, at du møder op, fordi du er tvunget til det? Hvordan er det et udtryk for en egentlig virkelyst?

Folk vil generelt gerne arbejde. Vi vil gerne gøre noget meningsfuldt for os selv og hinanden. De færreste har virkelige, for alvor, lyst til at ligge på sofaen og æde ostepops dagen lang. Vil man forbedre moralen, så må man gøre mere for at gøre arbejdet meningsfuldt og værdigt. Og samtidig må vi jo også bare sande, at selvrealisering er en væsentlig del af det at være menneske, og at folk også alle dage vil have interesser og prioriteter uden for deres arbejdsplads. Eksempelvis at møde forældres ønske om at have mere tid sammen med deres børn med, at de skal tvinges tilbage på job ved hjælp af en privatisering af ansvaret for deres barns sundhed, er jo ikke konstruktivt. Det er en måde at tænke økonomi på, der hægter sig fast på et uholdbart kapitalistisk og vækstorienteret fundament, hvorpå der ikke er plads til den realisering, at vi har presset citronen til grød, og at evig vækst ikke er en mulighed indenfor vore begrænsede rammer.