Som en, der var med til at stå for forhandlingen af hue til min årgang, så var jeg ikke ligefrem særligt glad for C.L. Seifert… Desværre var det “demokrati” (aka. en vennegruppe havde flertallet), så jeg var bare en larmende idiot i den gruppe.
Der var flere ting, som jeg må sige var kritisk og jeg kan godt forstå de blive beskyldt for det udnytte deres position. Disse ting var:
Forhandlerne fik huerne gratis (dermed sikkert vi ikke gad rigtigt at forhandle) og måtte ikke nævne det til resten af skolen (jeg fortalt min klasse det og resten af gruppen var sure over jeg gjorde det)
Kørte meget på de var “Kongelig leverdøren” og deres huer var håndsyret modsat konkurrencerne som var maskine syret (som C.L’s hue også var)
Var meget krævende med vi skulle samle to gruppe af 1. og 2. g’er, så 1.g’erne kunne få lavet trøjer til deres studietur og 2.g’erne kunne bestemme sig for hue med det sammen (Jeg nægtet at gøre dette, da de skulle havde lov til at bestemme selv)
Det var ikke sådan at sælgeren sagde direkte “I må ikke nævne det til nogle”, men mere “Jeg ville anbefalede jer ikke at sige det til andre”.
Jeg så mig mere som restant for min klasse, fremfor jeg handle på min egne vegne, og jeg går ind for åbenhed i sådan noget, så jeg fortalte min klasse alt… At min klasse så var lidt ligeglad, var så en anden sag…
Generelt var vennegruppen mere interessantet i dem selv (ved bl.a sprugt indtil hvordan handskerne vi fik med i vores huer), så da priserne endelig blev “frigivet” til de andre klasse (da de skulle købe huerne), var folk meget oprevet. Kun min klasse var der intet omkring det, da jeg sådan set havde fortalt priserne længe før den dag
Som en, der var med til at stå for forhandlingen af hue til min årgang, så var jeg ikke ligefrem særligt glad for C.L. Seifert… Desværre var det “demokrati” (aka. en vennegruppe havde flertallet), så jeg var bare en larmende idiot i den gruppe.
Der var flere ting, som jeg må sige var kritisk og jeg kan godt forstå de blive beskyldt for det udnytte deres position. Disse ting var:
Alligevel vildt at dem der forhandler, ikke selv skal betale, og ikke må (og vil) sige det til resten… Jeg havde nok også været ret pissed.
Det var ikke sådan at sælgeren sagde direkte “I må ikke nævne det til nogle”, men mere “Jeg ville anbefalede jer ikke at sige det til andre”.
Jeg så mig mere som restant for min klasse, fremfor jeg handle på min egne vegne, og jeg går ind for åbenhed i sådan noget, så jeg fortalte min klasse alt… At min klasse så var lidt ligeglad, var så en anden sag…
Generelt var vennegruppen mere interessantet i dem selv (ved bl.a sprugt indtil hvordan handskerne vi fik med i vores huer), så da priserne endelig blev “frigivet” til de andre klasse (da de skulle købe huerne), var folk meget oprevet. Kun min klasse var der intet omkring det, da jeg sådan set havde fortalt priserne længe før den dag